“Enkeltplan 10 er central, når det gælder om at styrke socialt sammenhold og give alle borgere i landet mulighed for deltagelse og et værdigt liv.”
Christian Dirschauer til TOP 4+28+33 – Redebeitrag til budgetdebatten (Enkeltplan 10)
Enkeltplan 10 har for SSW traditionelt en fremtrædende betydning. Det har jeg ikke kun nævnt flere gange, men også mange af mine forgængere. Det afspejler sig også, hvis man ser på vores initiativer og programmer. Fokus ligger især på de mennesker, der står uden for samfundet, og som ikke har brug for varme ord i søndagsråd, men vores konkrete hjælp.
Fra SSW’s synspunkt er og forbliver det vores pligt også at tænke på dem, som ikke har stærk lobbykraft, og som har mindre indtægter og færre chancer.
Desværre tvinger mig også den aktuelle udformning af socialudvalget mig til at gentage mig selv: Efter min mening har vi en tydelig opgave med at sikre, at også udsatte mennesker uden stor indflydelse kan føre et værdigt liv og deltage i samfundslivet. Og enestevtplan 10 spiller her ifølge min opfattelse en nøglerolle. Når vi ser os omkring, må vi imidlertid konstatere, at et sådant liv i værdighed ikke længere er selvfølgeligt. Når vi ser på tal for pensionist- og børgefattigdom eller hjemløshed, ser vi ikke et fald, men højst stagnation. Mennesker med handicap støder fortsat på enorme barrierer ved adgang til arbejdsmarkedet eller sundhedssystemet. Og manglende ressourcer i vuggestue eller skole viser tydeligt, at vi ikke blot er langt væk fra et inkluderende uddannelsessystem, men også væk fra målet om landets familievenligste stat.
Om familienvenlighed: Her står vi naturligvis fast ved vores budgetforslag om gratis frokost i vuggestue og dagpleje. Selvfølgelig er det et stort udgiftspost. Men set fra vores synspunkt er og forbliver en sådan investering særdeles fornuftig. Gennem studier fra Sverige eller Finland er det allerede bevist, hvilke positive effekter en gratis og sund frokost har. Det afhjælper ikke kun familier med lave indkomster, men fører også til større læringsudbytte og forbedrer dermed senere muligheder i uddannelse og erhverv.
Selvom regeringen i sidste ende har arbejdet videre med sagen, er udviklingen i Blindepenge stadig kun ydre fornuft: Der er ingen tvivl om, at de kosmetiske forbedringer i denne ydelse er små skridt i den rigtige retning. Men denne foranstaltning er desværre ikke nok som kompensation foromkostningsstigningerne de sidste 12 år. Jeg kan personligt godt forstå, at mange blinde borgere i landet fortsat er skuffede. Og når vi i det mindste ser på situationen for omkring 1800 døve, bliver det klart, at der i politiske forhold for mennesker med handicap sker for lidt. For deres krav om en sænkelse af ulemper bliver fortsat ignoreret. Og det bliver bevidst accepteret, at døve har markant lavere muligheder for deltagelse.
Ud over disse vigtige investeringer i vores sociale infrastruktur har vi naturligvis også i år fremsat mange andre budgetforslag. Altid med det overordnede mål om at sikre deltagelse og et værdigt liv for så mange som muligt. Men uanset om vi taler om tilsyneladende små ting, som et tandem-projekt fra Petze-Instituttet, eller om vores krav om 2 millioner euro til herberger til hjemløse: For regeringen synes sådanne tiltag at have en mindre betydning end for os.
Regeringen kan ikke juble over hvert oppositionsforslag. Derudover står landet i en stram finansiel situation. Men kigger man på statens budget for 2026, viser det sig, at deltagelses- og levevilkår for mange berørte fortsat er ulige fordelt i stedet for at blive udlignet. Vi ønsker også i budgetlovgivningen et markant mere socialt fokus. Det styrker ikke kun lighed i muligheder, men mindsker også risiciene for fattigdom eller sygdom. Den sort-grønne delstatsregering vil altså fortsat ikke leve op til dette krav i det omfang, vi finder nødvendigt. Og derfor stemmer vi imod Enkeltplan 10.
Leave a Reply