Historier om kæmper, Klabautermänner, pirater, hekse og andre skræmmende figurer – det ægte Nord byder på rigeligt stof til spændende myter og legender. Nogle af disse fortællinger er blevet overleveret mundtligt, mens andre er blevet nedskrevet. På tågede efterårsdage, når det er mørkt udenfor, og stearinlys flakker indenfor, er det særligt sjovt at dykke ned i disse gyserhistorier. Mange af stederne kan faktisk besøges. Turismeagenturet Schleswig-Holstein har listet nogle steder, der giver indtryk af at skjule hemmeligheder.

NORDSØEN

Amrun: Mellem grave og kryds

På den nordfrisiske ø Amrun er der mange steder, der virker gådefulde eller antyder hemmeligheder. Dette inkluderer Wittdüner Kapelle, hvis alteropsats viser en dramatisk strandingsulykke og indsatser fra et redningsskib i stedet for bibelske motiver. De såkaldte „talerne gravsten“ på kirkegården i Nebel er velkendte, og de gamle gravfelter, som øens historikere har samlet meget materiale om, præsenteres levende på tavler. Mindre kendt er Guskölk, en fugtig lavland mellem fyrtårnet og Steenodder skoven, der engang var en naturhavn. Indtil det 15. århundrede transporterede flade både varer ind i øens indre. Mellem Nebel og Norddorf står en bænk ved et simpelt markeringskors til minde om læreren og kantor Böle Bonken, der ofte sad der og kiggede ud over Vadehavet, mens han havde en kiste ved korset, hvor der stadig ligger en bibel og en gæstebog.

Ligurs kærlighedssorg

Tysklands eneste offshore ø, Helgoland, er et sandt fantastisk sted. Den 35 meter høje fyrtårn står på en rød sandstensklippe – den eneste bygning, der overlevede Anden Verdenskrig. Det berømte vartegn på øen måler 47 meter: Nordhorn Brandungspæl „Nathurn Stak“ (på helgolandsk) også kendt som „Lange Anna“. Om skabelsen af denne klippeformation findes en gammel legende: Den handler om vandkæmpen Ligur og en prinsesse ved navn Walguna, som kæmpen blev vanvittigt forelsket i. For at erobre prinsessen sænkede Ligur landet i Nordsøen og gjorde Helgoland til en ø. Derefter kaldte en troldmand spøgelser til sig, der kastede klippeblokke på kæmpen. Derved blev Ligur trukket ned, og hans arm, der truende strakte sig mod himlen, stivnede – til den lange Anna.

Föhr: Om trolde og søfarere

På den nordfrisiske ø Föhr kommer man ikke uden om dem: „Oterbaankin“ er gnomelignende trolde med spidse hatte, der lever under jorden i heden eller under gravhøje. Om natten siges det, at de laver sjov med mennesker; de er også kendt for deres forkærlighed for metalgenstande. I løbet af dagen kan Oterbaankin ses som stenede figurer langs vejen, især i den sydvestlige del af Föhr. På de fredede kirkegårde i Nieblum, Süderende og Wyk-Boldixum har hvalfangere og kaptajner fundet deres sidste hvilested. I skyggen af de middelalderlige kirker fortæller de „talende gravsten“ historier om søfarernes eventyrlige liv. Mere om eventyrene på de åbne have kan interesserede høre ved regelmæssige guidede ture. Ved faklerundture fortælles der historier om små væsner og store havdyr.

Fugtige grave, tidligere gerningssteder

På Husumer „Nordfriesland Museum. Nissenhaus“ dedikeres en hel afdeling til „Myten om Rungholt“. Længe blev det anset for en spøgelseshistorie, men vi ved nu: Byen Rungholt har virkelig eksisteret og er sunket i en ødelæggende oversvømmelse i 1362. Udstillingen på museet tager fat på de gamle legender og præsenterer arkæologiske fund, der er blevet bjærget fra Vadehavet. Tematiske rundvisninger finder sted regelmæssigt – også specielt for familier med børn.

For gyserecepter er der også såkaldte „gerningssted“-ture, der fører deltagerne til byens mørke sider. Deltagerne kan gå i fodsporene på hekse, mordere og henrettelsessteder. Kirkegårde danner den blodrøde tråd i turen „Grave, spøgelser, gravkamre“. Nogle hvilesteder kan i dag knap nok genkendes, mens andre stadig aktivt benyttes. Flere oplysninger findes på husum-tourismus.de.

Podcast-tip: I afsnit 26 af vores „Kystsnak“-serie „Mysterisk Schleswig-Holstein“ handler det om myter og legender i det ægte Nord.

Nordstrand: Spor-søgning i Vadehavet

En pinseudflugt, der blev en skelsættende oplevelse inden for Nordsø-arkæologi: Den 16. maj 1921 kørte landmand Andreas Busch fra Nordstrand med hestevogn gennem Vadehavet til Hallig Südfall for at se nogle fund. Denne familieudflugt betragtes almindeligvis som begyndelsen på seriøs forskning om Rungholt. Den, der ønsker at lære mere om den sunkne by, de voldsomme stormfloder ved Nordsøkysten og grundlæggeren af Rungholt-forskningen, bør besøge Andreas-Busch-Ø-museet i Nordstrand. Den, der har en god kondition (distancen er 14 kilometer), kan deltage i en Vadehavs-tur til den sunkne by Rungholt. Den, der foretrækker at blive kørt som i Buschs tid med hest og vogn til Hallig Südfall, anbefales at tage på en oplevelsesrig tur med Vadehavs-chaufføren.

Sørgelig slutning på den højeste klit

I St. Peter-Ording skulle der for længe siden have levet en pige ved navn Maleen Knoll. Hun var forlovet med en sømand og skulle snart giftes. Men hendes forlovede måtte ud på en sidste rejse. Så hver aften gik Maleen op til den højeste klit, tændte et lys, holdt udkig efter sin elskede og spandt samtidig uld. Tiden gik. Men en aften lå klitten i mørke – og Maleen døde ved sit spinderok. Kort tid efter blev liget af en ung sømand skyllet op på stranden; han bar den samme ring som Maleen og blev lagt i hendes grav. Ifølge legenden kaldes klitten (Magdalenenspitze) siden da også Maleens Knoll.

Sylt: Ægte gravhøj, fantasifuldt legeplads

Stenaldersgraven Denghoog i Wenningstedt er lige så gammel som Stonehenge, den mystiske kultplads i Storbritannien. Den sylterske gravhøj tæller blandt de bedst bevarede stenkamre i Nordeuropa. Her kan besøgende dykke direkte ind i historien: Den cirka tre meter høje gravhøj husker en imponerende stenkammer. Denhoog varetages af foreningen Sölring Foriining og kan besøges fra april til oktober.

Et virkelig mytisk sted er også eventyrlegepladsen „Sylter Sagenwald“ mellem Wenningstedt og Kampen. Her venter havguden Ekke Nekkepen, de fromme søstre Ing og Dung samt pirater og dværgekonger på fantasifulde gæster. 15 lege-stationer med informationsskilt følger hinanden. I Kampen-delen af Sagenwald indbyder yderligere lege-stationer til at opdage spændende historier om figurer som Finn, dværgekongen, og Teunis, den hensynsløse pirat.

Præget af storm og hav

Unikke og med rå skønhed er de ti ikke-digerede marskøer i Nordsøen: Halligerne. De små øer i Nationalpark Schleswig-Holsteins Vadehav har altid fascineret – allerede Theodor Storm kaldte dem „svømmende drømme“. De traditionelle stråtagshuse, der står på de kunstigt anlagte bakker kaldet Warften, fortæller historier om mennesker, der her har levet og i århundreder har udfordret naturens kræfter. Yderligere oplysninger kan findes på nordsee-nordfriesland.de.

Femfingerminden i Riesewohld

I Dithmarschen fortæller legenden om Femfingerminden i Riesewohld en tragisk hændelse, der angiveligt fandt sted for længe siden. I en lille landsby levede der en ung pige, der pludselig forsvandt under mystiske omstændigheder. Landsbyboerne fandt hende til sidst død i skoven. Den oprørte mængde mistænkte straks en ung mand som gerningsmanden og krævede hævn. Lige før han skulle henrettes, løftede den unge mand sin arm og sagde: „Denne hånd vil vokse ud af graven som et tegn på min uskyld.“ Sandheden kom først frem efter hans henrettelse: Den rigtige gerningsmand var en anden! Lidt senere siges det, at der faktisk voksede et træ op af graven, hvis grene spredte sig som fingre. Den forbandede lind står som et mindesmærke for uretfærdighed og den hastighed, med hvilken landsbyboerne fældede deres dom. I stormfulde nætter skal endda gråden fra den uskyldigt henrettede kunne høres.

Tabte vandrere og skjulte ånder

Med sine vidtstrakte hedelandskaber, dybe skove og idylliske søer tilbyder Midt-Holsten ikke kun en malerisk kulisse, men er også hjemsted for mange mystiske steder, der har en lang historie fyldt med legender og myter. Langt fra de kendte stier skjuler sig hemmelighedsfulde pladser, der både tiltrækker naturelskere og eventyrlystne.

Det Vilde Mose ved Osterrönfeld er ikke blot et særligt naturreservat, men også et sted med en mystisk atmosfære. På de tågede, vidtfavnende moser, der er vokset i årtusinder, synes tid og rum at forsvinde. Tidligere fortalte folk historier om lysfænomener, der forvirrede vandrere, og indtil i dag bevarer mosen en uhyggelig stilhed.

Fockbeker Mose, med dens 2500 år, er relativt ung og udfolder en fascinerende atmosfære over cirka 380 hektar. På trods af århundreders tørvudvinding har det bevaret sin mystiske karakter. Siden 1980’erne er der blevet gjort bestræbelser på at genoprette fælden, hvilket gør, at mosens vildskab langsomt vender tilbage til sin oprindelige vildhed. De stille, skinnede vandflader giver Fockbeker Mose næsten et uhygget præg.

Øst for Einfelder Seen ligger den mystiske Dosenmoor, et gammelt højmos, der med sin mystiske atmosfære tiltrækker besøgende. De tågede flader, dækket af lyng, birketræer og skinnende vore græsser, synes som fra en anden verden. Tabte vandrere og skjulte moorånder siges at hvile under det bløde jordlag. En otte kilometer lang plankevej sikrer passage gennem dette magiske landskab.

Gys ved Nord-Ostsee-Kanal

En byvandring med garanti for gys tilbyder de erfarne guider Almut og Hannes på deres runde gennem det aftenlige Rendsburg. Her fortæller de om uhyggelige begivenheder, der får mange til at fryse til is. På mystiske steder, hvor der i tidligere århundreder er sket frygtelige ting, genopliver Almut og Hannes byens mørke historie.

Den, der følger nattevandreren på hendes runde gennem Rendsburg, kan deltage i en spændende rejse gennem tiden. Hun ved at fortælle om ekstraordinære historiske begivenheder og kan også dele underholdende anekdoter.

Også urteheksen Ruth følger gerne med gennem byen og dens middelalderhistorie. Hun kender stederne for hekseforfølgelser og detaljer om retterne. Undervejs fortæller Ruth om medicinske urter og mystisk folketro.

Den druknede ål i Fockbek

En af de mest kendte legender fra Fockbek er historien om ålversupers: Fockbekere ønskede at opdrætte sild i deres sø. Da de i det følgende år drænede vandet for at fiske sild, fandtes kun en tyk ål i mudderet. Den blev mistænkt for at have spist alle sildene. Ålen skulle straffes så grusomt som muligt, derfor besluttede de at drukne dyret – på plattdeutsch „versupen“. Efter at søen var blevet genopfyldt, blev ålen kasted ind i det dybeste vand. Som den svømmede væk, råbte landsbyboerne: „Se hvordan den lider! He versupt! He versupt!“.

Keglespillet ved Ratzeburger Dom

Ratzeburger Dom dominerer billedet af øbyen i Hertugdømmet Lauenburg. På domkirkens sydvæg fortæller „keglespillet“ – otte kanonkugler, der sidder fast i facaden – en tragisk historie fra den danske belejring i 1693. Det siges, at der skulle have været et væddemål: Hvis den unge danske kanonér kunne ramme et fuld keglespil i domkirkens mur med kun ni skud, ville Ratzeburg overgive sig uden kamp. Veddemålet blev dog afsluttet før det afgørende niende skud. For den danske kanonér blev dræbt – netop af skuddet fra sin fars hånd, der stod på Ratzeburger siden.

Den legendariske Offa-kilde

Han skulle have været blind og stum. Der tales også om lammelser og krumme lemmer, når det gælder Offa, søn af Wermund, en middelalderlig konge i anglerne i det nordlige Schleswig-Holstein. At kongesønnen rettidigt blev sund og stærk nok til at kæmpe og forsvare landet, skyldtes, ifølge legenden, en kilde, der stadig sprudler i Arnis. Den, der bader i denne kilde hver syvende år ved fuldmåne, vil blive helbredt for alle lidelser og være i stand til at besejre enhver fjende i duell, siger legenden. I dag minder en sten ved bredden af Schlei om Offa-kilden, som vandet sprudler fra. Efter besøget er det en fornøjelse at gå en tur gennem Tysklands mindste by. I Arnis kan besøgende passende styrke deres kræfter med kaffe og kage.

Till Eulenspiegel i Mölln

Alle kender ham eller har hørt om en af hans narrestreger: Till Eulenspiegel er legendarisk – selvom det er svært at finde konkrete beviser for hans eksistens. Den ældste bog om narret er fra 1510 og blev skrevet af Hermann Bote. I Mölln er Till Eulenspiegel overalt; her siges det, at han engang døde. Og stående begravet, for ved begravelsen under linden ved kirken skulle et reb være brudt. Omkring 200 år efter hans påståede død rejste Möllnerne en mindesten for deres Till – indtil i dag pilgrimrer mange rejsende til dette sted. Og på de stille gader i den fredelige by laver en livlig Eulenspiegel-udøver sine narrestreger.

Mumiegrotten i lommelygteskær

I Flensburgs „Christiansens Gärten“ ligger en imponerende park- og kirkegårdskombination. Anlagt i 1800 af købmandfamilien Christiansen rundt om den gamle kirkegård, danner områderne nu et attraktivt naturområde krydret med kulturhistoriske særpræg. Verdensunik er mumiegrotten, hvor en ægte, fønisk sarkofag fra antikken står. Også Idstedt-løven, engang et betydeligt krigsmonument og i dag et symbol på tysk-dansk venskab, kan ses. Disse og flere højdepunkter kan udforskes på oplevelsesture, som for eksempel på en lommelygtvandrertur om natten.

Lübeck: Musens værker og djævelens bidrag

Syv tårne, UNESCO verdensarv og masser af hemmeligheder i gemte passer og inden gårde: I skyggen af Lübecks murstensgotik hviler delvist dystre fortællinger. Ved turen „Lubeca Mystica“ rykke spøgelser og skræmmende traditioner i centrum. Den natlige rundture gennem den middelalderlige gamle by er for de uforfærdede fra 12 år. En tidsrejse til lokationen fra stumfilmklassikeren „Nosferatu – En symfoni af skræk“ byder „Nosferatu-Turen“. Filmen fra 1922 har efterladt et varigt præg på horror-genren. Mange udendørs optagelser fandt sted i Lübeck.

Et bygning af fremtrædende arkitektonisk betydning er Lübecker Marienkirche. Selv djævelen siges at have hjulpet med opførelsen. For da Lübekkerne byggede det pragtfulde gudshus, fortalte de djævelen, at det var et værtshus, der opstod der. I bygningen minder en lille mus om den danske erobring af 1201. Rosemarie, sådan hedder kirkemusen, skulle have gjort rosenbusken ved St. Marien visne – kort tid efter blev byen stormet. I dag siges det at bringe held at røre både den sandstensmus bag alteret og hornene fra den djævelske bronzestatue foran kirken.

Stenblokke med historie

Den 20. og 21. oktober 2023 forårsagede en rekordstormflod katastrofale skader på den schleswig-holstenske Østersøkyst. Blandt andet rystede det huller i den tidligere regionale dæmning mellem Kellenhusen og Dahme. Her blev en længe glemt megalithgrav frilagt. Efter dokumentationen af arkæologer blev de enorme sten med tungt udstyr bjærget og genopstillet i det lille skovområde på den nordlige del af Kellenhusens strandpromenade. Hünengravet fra yngre stenalder kan nu besigtiges.

Bag slipsanlægget ved Nordstrand, næsten usædvanligt, rejser „Mors von Kellenhusen“ sig fra Østersøen. Ifølge en gammel saga skulle det være den forstenede bagside af en kæmpe trold ved navn Wutbold. Han siges at have udfordret den mægtige havgud Njörd. Men før det kom til kamp, overlistede Njörd den vrede trold og opfordrede ham til at dykke. Da Wutbold sprang ned i vandet, blev han forvandlet til sten af havguden – sådan lyder legenden.

Underjordiske på Fehmarn

På Soløen Fehmarn, siges det, at fantastiske væsener engang levede. De såkaldte rillmænd skulle have flade kranier og en tilsvarende fordybning i ansigtet. De boede ved Wulfener Hals og havde en underjordisk forbindelse til Großenbrode. Engang skulle en landmand være sejlet til Großenbrode for at hente medicin til sin alvorligt syge kone og børn. Et storm gjorde dog tilbagevendelse umulig. Landmanden fik lov til at bruge Rillmændenes tunnel, men skulle i bytte give dem sin største hest, sin stærkeste tyr, sin tykkeste gris og sit bedste får. Landmanden nåede rettidigt hjem til sin familie og holdt også sit løfte. Gris og får beholdt Rillmændene, mens de gav ham tilbage hest og tyr.

Mytiske steder på Fehmarn inkluderer blandt andet Galgenberg („Köppelberg“) i Petersdorf, det store stengrave i Wulfen samt ruinerne af borgen Glambek, hvor der gennem tiden siges at være flydende mere blod end vin.

Flere fascinerende hemmeligheder kan opdagers af de dristige på abenteuer-ostholstein.de.

Kilde: Turismeagenturet Schleswig-Holstein