Mange farlige situationer opstår ved konstant kørsel i venstre spor.

Efter overhaling skal man hurtigt frigive kørebanen.

Den, der kører i venstre spor, bør også give andre mulighed for at overhale.

Det venstre kørebanen er konstant overfyldt, mens den højre ofte er mere eller mindre ubenyttet. Dette er en utilfredsstillende hverdag på mange motorveje. Ikke blot dårligere trafikflow og øget risiko for trafikpropper; vedvarende kørsel i venstre spor kan også let føre til farlige situationer og strider imod højkørselsreglen i færdselsloven, fortæller ulykkeseksperterne fra DEKRA.

„Det venstre kørebanen på motorveje er beregnet til overhalinger. Denne funktion kan næsten ikke udføres, når den er blokeret af konstant kørsel i venstre spor over lange afstande,“ siger Denis Preissner, ulykkesforsker hos DEKRA. Han påpeger, at færdselsloven også kræver, at man så vidt muligt skal køre længst muligt til højre på motorveje. Målet er at udnytte den tilgængelige trafikplads optimalt og holde trafikken flydende.

„Den, der bliver i venstre spor længere end nødvendigt, forårsager ofte nedbremsninger og skaber situationer, der kan føre til aggression og farlig adfærd – såsom for tæt påkørsel eller overhalinger til højre,“ forklarer ulykkesforskeren. Ofte fortsætter bremsevirkningen bagud i kolonnen, hvilket ofte fører til trafikpropper eller påkørselsulykker. Ifølge de officielle ulykkesstatistikker for 2023 var næsten hver anden af de 19.000 motorvejsulykker med personskader en påkørselsulykke (46,3 %).

Overtrædelser af højkørselsreglen på motorveje kan straffes med et point i Flensburg samt en bøde på 80 eller 100 euro (forhindring / ulykke). Det er dog ikke nødvendigt at forlade venstre spor, så snart der er en lille åbning til højre. En regel, som færdselsloven ikke nævner, er den såkaldte 20-sekundersregel: Er der inden for 20 sekunder et andet køretøj, der skal overhales, kan man forblive i venstre spor. Dette er også fornuftigt set ud fra ulykkesforskerens synspunkt: „Hvis der straks efter et sporbytte følger et andet køretøj, kan det medføre mere risiko end blot at fortsætte i venstre spor. Her er det vigtigt at veje situationen fornuftigt,“ siger Preissner. Også ved tæt trafik og når de venstre spor er vendt, kan man afvige fra højkørselsreglen.

Ved stor belastning i venstre spor kan det også være en fornuftig løsning at skifte til højre. Ofte flyder trafikken her mere jævnt og mindre hektisk end i overhalingssporet, hvilket muliggør en mere afslappet kørsel.

Mange „venstre-kørere“ forbliver dog ofte længere end nødvendigt i venstre spor, fordi de frygter at sætte sig fast bag den næste langsomme lastbil og ikke kunne komme tilbage til overhalingssporet. „De hurtigere køretøjer bør være så fair at give overhalende køretøjer mulighed for at overhale, når de nærmer sig et langsommere køretøj. Så vil det fungere bedre for alle.“

At køre langsomt i det midterste spor kan også være farligt

Der er også fare ved at „slentre“ i det midterste spor på tre-sporede motorveje. Ifølge færdselsloven må køretøjer på tre spor „køre konstant i det midterste spor, hvor – også kun fra tid til anden – et køretøj kører til højre for dette.“ Det måtte dog ikke misforstås som en fribillet til at slentre i det midterste spor, understreger ulykkesforskeren.

„Jo langsommere køretøjer kører i midten, der også kunne køre til højre, jo oftere kan dette tvinge efterfølgende køretøjer til kraftige nedbremsninger eller friste til risikable sporvekslinger over to spor,“ forklarer Preissner. Også her opstår der ofte ulykker. Kollisioner ved sporveksling udgør 16 procent af de hyppigste typer af ulykker på motorveje.

Anbefaling: Kør forudseende

For at minimere konflikternes potentiale ved sporveksling bør følgende regler overholdes: „Kør forudseende og hold øje med den bagvedliggende trafik i bagudskuets spejl; vær især opmærksom på størrelsen af mellemrummet og hastigheden af de efterfølgende køretøjer, og tag et skulderblik, før du blinker, inden du skifter spor,“ siger Preissner.

„Uanset om det er ved kørsel i venstre eller et midterste spor: På vores tætpakkede motorveje er hurtig og sikker fremdrift kun muligt, hvis både langsommere og hurtigere trafikanter tager gensidig hensyn og kører forudseende – det er i hvert fald det højeste bud i trafik. Alle involverede ville have gavn af det,“ forklarer ulykkesforskeren.