Paris: Elevprotesterne mod dårlige skoleforhold i Frankrig er inde i deres tredje uge og viser få tegn på at stilne af. Onsdag og torsdag deltog over 70.000 mennesker i demonstrationer og skoleblokader landet over, heraf omkring 24.500 i Paris. Fredag var 141 gymnasier stadig lukkede eller delvist lukkede, ifølge det franske undervisningsministerium. Regeringen har lovet at sende 3.000 ekstra lærere ud til de mest belastede skoler, men elevorganisationerne kalder det utilstrækkeligt og har varslet nye landsdækkende aktioner næste tirsdag.
Protesten begyndte midt i september 2026 på et gymnasium i Créteil sydøst for Paris og spredte sig hurtigt via sociale medier. Eleverne kræver flere lærere, mindre klasser, renovering af forfaldne bygninger og bedre forhold generelt. Undervisningsminister Édouard Geffray har erkendt, at kravene er legitime, men har samtidig fordømt volden. Siden slutningen af september er mindst 6.600 personer anholdt – langt de fleste mindreårige – mens over 200 elever, omkring 90 skoleansatte og mere end 700 politifolk er kommet til skade. Mindst 24 skoler er blevet beskadiget eller sat i brand. Brug af stun-granater er midlertidigt indstillet, efter at en 15-årig mistede en hånd.
Mens hovedparten af demonstrationerne har været fredelige, har der flere steder været sammenstød med politiet, brandstiftelse og hærværk. Myndighederne taler om agitatorer, der bevæger sig fra skole til skole, og om “casseurs” – professionelle urostiftere – der blander sig. Regeringen og center-højre har peget på La France Insoumise (LFI) og yderligere venstrefløjsgrupper som drivkraft bag eskaleringen. Elevrepræsentanter distancerer sig fra volden.
Om indblanding fra migrant- og islamistiske miljøer
Flere rapporter dokumenterer, at protesterne i visse områder – især i banlieues med høj andel af indvandrerbaggrund – er blevet påvirket eller delvist overtaget af radikale grupper. Ifølge schweiziske NZZ og franske efterretningsvurderinger er grupper som RED Jeunes (med bånd til Étudiants Musulmans de France, som en regeringsrapport fra 2025 beskriver som ungdomsorganisation for Det Muslimske Broderskab) og pro-palæstinensiske netværk aktive. Palestinske flag og keffiyehs er set ved flere demonstrationer.
Et konkret eksempel er videoer fra gymnasiet François-Villon i Beaugency (Loiret) den 1. oktober, hvor elever sang rap-nummeret “MRH” af BORO700, der hylder islamistiske terrorister Mohamed Merah (der myrdede tre soldater og tre jødiske børn i 2012) og Salah Abdeslam (involveret i Bataclan-angrebene 2015). Anklagemyndigheden i Orléans har indledt efterforskning for “apologi for terrorisme”, og tre mindreårige er anholdt. Lignende scener er rapporteret andre steder, herunder i en kirke i Vendée.
Observatøre
r fra både højre- og venstrefløjen vurderer, at legitime elevkrav er blevet kapret af en cocktail af yderligere venstrefløjsaktivister og islamistisk-inspirerede miljøer, især hvor sociale spændinger og mistrust til institutionerne er store. Donald Trump har på sociale medier hævdet, at det handler om “islam, der vil overtage” Frankrig – en påstand, som franske myndigheder og mainstream-medier afviser som oversimplificeret, mens de samtidig anerkender tilstedeværelsen af radikale elementer.
Protesten fortsætter midt i en følsom politisk periode forud for præsidentvalget i 2027. Premierminister Sébastien Lecornu har lovet konkrete forslag inden udgangen af oktober, men elevorganisationerne insisterer på hurtigere og mere omfattende handling. Situationen følges tæt både nationalt og internationalt.