Foran fødevarebankerne står mennesker i kø. De venter tålmodigt, med poser i hånden, mens kulden eller solen ligger over dem. Men hvor mange i Slesvig-Holsten der i virkeligheden lever i ernæringsfattigdom, ved ingen med sikkerhed. Problemet rækker langt ud over dem, der er henvist til andres overskud. Det gemmer sig i de stille valg, der træffes hver dag ved køledisken.
SSW har derfor fremsat et landdagsforslag om en landsdækkende handlingsplan mod ernæringsfattigdom. Formanden for SSW’s landdagsgruppe, Christian Dirschauer, siger:
»Ernæringsfattigdom finder ofte sted i det skjulte. Den betyder ikke nødvendigvis et tomt køleskab. Den betyder, at man ved indkøbet hele tiden må vælge det billigste frem for det sundere, at man må afstå fra frisk frugt og grønt, eller at man takker nej til en invitation, fordi der ikke er råd til et fælles måltid ude.
Vi ved ikke engang, hvor stort problemet er. Selv på forbundsplan mangler der pålidelige, aktuelle tal. Slesvig-Holsten har brug for et ordentligt datagrundlag og en strategi, der samler social-, sundheds- og uddannelsespolitikken.
Med ernæringskurser alene fjerner vi ikke fattigdom. Og så vigtig arbejdet i fødevarebankerne og de mange frivilliges indsats end er: Staten må ikke permanent overlade forsyningen af mennesker med lave indkomster til donationer.
Et afgørende element er en god madordning i daginstitutioner og skoler. Også her kan vi lære af vore skandinaviske naboer. I Finland og Sverige har det gratis skolemåltid i årtier været en selvfølgelig del af uddannelsestilbuddet. Alle børn får et sundt måltid, uafhængigt af forældrenes indkomst. Det, der længe har fungeret dér, bør også være muligt hos os. Derfor kræver vi en trinvis plan for en vederlagsfri og kvalitativt højtstående madordning i daginstitutioner og skoler.
Fordelen er åbenlys: Alle børn spiser sammen. Ingen behøver at søge, dokumentere sin trang eller forklare sig over for kammeraterne.
Men ernæringsfattigdom kan ikke reduceres til skolemåltidet. Vi vil undersøge de huller, der findes i forsyningen, styrke nære fælles tilbud og inddrage de berørte selv i udformningen af handlingsplanen. Samtidig må de sociale ydelser være sat sådan, at mennesker faktisk kan leve af dem.
Sund ernæring må i sidste ende ikke være et spørgsmål om kontosaldoen. Slesvig-Holsten bør ikke finde sig i, at vi ved for lidt om ernæringsfattigdommen, og at følgerne siden hen lander hos fødevarebankerne, skolerne, lægerne og de sociale organisationer.«
Kilde: SSW’s pressemeddelelse