På vinterveje er frost på kørebanen ikke undtagelsen, men reglen: Tid til at tænke på vinterdæk.
Selvom der ikke er en bindende vinterdækpligt, kræver trafikreglementet (Færdselsloven, § 2, stk. 3a) at trafikanterne tilpasser deres udstyr til vej- og vejrbetingelserne. Regelsættet er i dag blevet konkretiseret: Bilførere skal have vinterdæk monteret ved glat føre, sneglatte forhold, snefyg, is- eller frostsneglatte forhold.
Hvad gør et dæk til et vinterdæk? Dækkets mønster og løbsflade er udformet, så det ved grumt snerydning, frisk snø og smeltende sne giver bedre køreegenskaber end et sommerdæk. Ej heller er tekniske detaljer nødvendige at kende ved købet; det er tilstrækkeligt at være opmærksom på Alpine-symbolet (bjergsymbol med en snestjerne). Symbolet kan også findes på helårs- og allevej-dæk.
2) Straffer ved tilsyneladende manglende overholdelse
Den, der undlader at overholde vinterdæk-reglen, risikerer bøder og strafpoint.
En bøde og et strafpoint udløses hos alle, som politiet møder i vintervejr med sommerdæk.
Blikfaldende trafikforstyrrelse som følge af forkerte dæk medfører 80 euro i bøde og et strafpoint; fareforhold medfører 100 euro i bøde og et strafpoint.
Endvidere kan ejeren af køretøjet få bøde på 75 euro og et strafpoint, hvis en kørsel med forkerte dæk tillades.
Hertil kommer i alle tilfælde et administrativt gebyr på omkring 30 euro.
3) Forsikringsmæssige implikationer
Kører man om vinteren med sommerdæk, kan konsekvenser for forsikringsdækning ikke udelukkes, især når snehullet og smeltevand har skabt vegforhindringer i længere tid.
Som ansvarsforsikring regulerer forsikringen naturligvis skaden for ofret, men kan til gengæld kræve regress hos den forsikrede ejer, hvis vedkommende har kørt uden vinterdæk – i visse tilfælde helt op til 5.000 euro.
Også ofrets side kan bringe problemet i spil: hvis det kan påvises, at manglende vinterudstyr har medvirket til ulykken, for eksempel ved forlænget bremselængde, kan ofret blive pålagt medvirkende ansvar. Ansvarsforsikringen for den skyldige erstatter dermed ikke hele skaden, men kun til en vis procentdel.
Særligt kritisk kan dette påvirke personskader, hvis der er tale om erstatningskrav for smerter, tabt indkomst eller pension.
4) Konklusion vedrørende køreforhold og sikkerhed
Sommerdæk og vinterlige vejforhold går ikke hånd i hånd. Den, der ignorerer dette, risikerer ikke blot konsekvenser for dæk-tilsyn og forsikringsdækning, men også potentielle juridiske følger, særligt hvis ulykken medførte personskade.
5) Højere hastighed – en væsentlig betragtning
Den maksimale hastighed, som må køres med de monterede vinterdæk, stemmer ikke nødvendigvis overens med bilens ækvivalente maksimale hastighed. Årsagen er, at vinterdæk er blødere end sommerdæk; ved højere hastigheder kan karkassen overophede og dækket kan sprænge.
Ved dækskift i værkstedet bør der lægges mærke til, at en oversigt ved instrumentbrættet angiver den tilladelige hastighed for dækkene, eller at bilens elektroniske visning indstilles i overensstemmelse hermed.
Naturligvis bør dækkene være de af bilproducenten foreskrevne størrelser.
6) Dækfriktion og mindste dækmønster
En anden væsentlig faktor er dækmønsterets dybde. Lovgivningen foreskriver mindst 1,6 millimeters mønsterdybde. Eksperter anbefaler dog mindst 4 millimeter for den enkeltes sikkerhed.
I Tyskland er vinterdæk ikke en pligt, men uden dem kan bøder eller likvidationsomkostninger opstå.
Alpine-symbolet (bjergsymbol med snefnug) anvendes til at angive vinteregenskaberne. Samme symbol kan også forekomme på helårsdæk.
Leave a Reply